Billed af racercykel med flotte cykeldæk

Guide: Find det rigtige cykeldæk

Som den eneste kontakt mellem din cykel og dig er dine cykeldæk et af de vigtigste komponenter. Med et nyt racerdæk kan du forbedre fart, komfort, punkteringsbeskyttelse og vejgreb. Vi ser på, hvordan du finder det rigtige cykeldæk til racercykel.

I den idelle verden er det ultimative cykeldæk super let, modstandsdygtigt overfor punkteringer og pisse hurtigt. Desværre findes sådan et racerdæk ikke (endnu), så valget af cykeldæk er et kompromis mellem nogle af de faktorer beskrevet i denne artikel.

Hvilket cykeldæk har du brug for?

Er du pendler, ivrig motionist eller atlet?

Leder du efter et dæk, du kan køre med hele året, kan du med fordel vælge et helårsdæk, hvor fokus ligger på punkteringsbeskyttelse og holdbarhed. Det kan f.eks. være Schwalbes Durano Plus, Pirellos P Zero Velo 4s eller Continental 4-seasons. Et andet bud kan også være Contientals Gatorskin som får gode anmeldelser.

Er du typen, som skifter dæk flere gange om året og skifter gerne mellem trænings- og konkurrencedæk, så er der mange muligheder mellem de hurtigere dæk, hvor fokus ligger på lav vægt, lav rullemodstand, smidighed, men ofte lavere punkteringsbeskyttelse.

Her kan nævnes Pirelli P Zero velo, Continental Grand Prix 5000 eller Schwalbe Pro One

Billede af racerdæk indpakket
Foldedækket Continental Grand Prix 5000

Slange eller tubeless?

Dæk til slange – også kaldet clinchers på engelsk – er de mest almindelige dæk til racercykel. Fordelen er, at de er lette at montere, og hvis du punkterer, kan du relativt hurtigt lappe eller skifte slangen.

I et tubeless setup er der ikke er nogen slange i dækket – og dækket er forseglet til fælgen. Man fylder derefter flyende latex ind i dækket, som kan lukke eventuelle huller indefra ved punktering. Med tubeless er risikoen for at punktere langt mindre.

Se alle tubeless racerdæk i shoppen

Du får desuden meget mere gavn af dækkets smidighed, og du kan køre med et lavere dæktryk. En anden fordel er lavere vægt, da du simpelthen kan tage slangerne ud af regnestykket. Tubeless kræver at din fælg er kompatibel, og at du har et dæk som udviklet til tubeless eller at det er tubeless-ready.

Billede af cykelrytter på racercykel

Foldedæk og kanttrådsdæk?

Langt de fleste dæk til racercykel er foldedæk. Foldedækket er kendetegnet ved sin lave vægt, smidighed og så er det nemt at montere. Dækket er fold-bart så man kan have det i lommen.

Kanttrådsdæk er mest kendt fra citybikes og almindelige cykler. Dækket har sit navn pga. tråden der er placeret i dækkanten og som vender nedad mod fælgen og holder hjulet på plads. Det skaber stabilitet på vejen.

Punkteringsbeskyttelsen er ikke altid lige så god som kanttrådsdækket. En ulempe kan være, at når dækket er så smidigt kræver det teknik, at få nogle dæk til at sidde helt lige på fælgen.

Cykeldækkets opbygning

Et cykeldæk består af flere dele. Dækkets ‘skelet’ kaldes karkassen, og den beskytter dækket og fungerer som en indre slange. For at forstærke dækkets sider går karkassen helt rundt om dækkets kantråd.

Karkassen udgør flere lag af vævet materiale f.eks. nylon, mens det i dyrere dæk kan forekomme, at man bruger silke eller bomuld.

TPI (treads per inch) angiver, hvor mange individuelle tråde, der krydser gennem en kvadratcentimeter af et enkelt lag af dækkets karkasse – altså hvor tæt materialet er vævet.

Billede af Pirelli cykeldæk
Dækkets inderste del er karkassen, som består af 3 lag vævet materiale. Billede: Pirelli

Lav kontra høj TPI

Man siger, at en karkasse med en lav TPI bruger tykkere tråde, hvilket ofte giver et stift dæk med høj punkteringsbeskyttelse, men også høj rullemodstand.

En karkasse med høj TPI bruger tyndere tråde, hvilket giver et mere fleksibelt dæk, lavere rullemodstand og en lav vægt. Men dækket er også mere sårbart overfor for punkteringer.

Vær opmærksom på, at TPI-tallet isoleret set ikke kun udtryk for dækkets grad af punkteringsbeskyttelse – som skal ses i sammenhæng med resten af dækkets konstruktion og gummiblanding. TPI siger noget om dækkets smidighed og rullemodstand.

Dækkets slidbane

Dækket slidbane er kontaktpunktet til vejen eller underlaget. Slidbanen har forskelligt mønster afhængig af dækkets formål og det er udviklet på en gummiblanding, som varierer fra producent til producent. Under slidbanen ligger der yderligere lag, som skal skabe stabilitet i dækket samt bæltet, der skaber punkteringsbeskyttelsen.

Cykeldæk og vægt

I cykling er vægt ofte et stort emne. Jo lavere vægt – desto nemmere er det at bringe dækket i acceleration og få det op i fart. Men du skal nok påregne nogle punkteringer på den konto. Dækproducenterne kæmper om at udvikle dæk med lav vægt og høj punkteringsbeskyttelse.

Umiddelbart vil vi sige, at et let racerdæk vejer i omegnen af 200 gram.

Continental Grand Prix 5000 ligger på 215 gram mens Pirelli P Zero Velo 4s er på 210 gram – begge dæk er 25 mm brede. Dækkene er begge lette kvalitetsdæk med fornuftig punkteringsbeskyttelse.

Om du kører med tubeless eller slange påvirker også dækkets vægt i sidste ende, ligesom du skal forvente, at hvis du går op i bredde, stiger dækkets vægt tilsvarende.

Vejgreb

Godt vejgreb – ja tak. Det er en generel opfattelse, at dækkets mønster er ensbetydende med, hvor godt dækkets greb er om vejen.

Det er faktisk langt fra sandheden. Da asfalt er hårdere ned gummi, har dækkets slidbane ikke mulighed for at efterlade et aftryk. Faktisk er der nogen som mener, at jo mere mønster der er i racerdækkets slidbane, desto jo dårligere er vejgrebet, fordi mønstret forringer dækkets kontakt med asfalten.

Der er noget om snakken, og det ses i alle kvalitetsdæk. Men alting er ikke sort hvidt. Der hvor dækmønster giver mening, er i slidbanens ydersider, hvor mønsteret kan forbedre dækkets evne til at håndtere sving. På helårsdæk ses dækmønster også, hvor dækket eksempelvis skal kunne lede vand bort.

Dækkets vejgreb skal derfor forstås i sammenhæng med dækkets gummiblanding – og den er i næsten alle tilfælde dækproducentens bedst bevarede hemmelighed.

Ønsker du at forbedre vejgreb, kan du vælge et bredere dæk, hvor netop kontaktfladen er større – især, når du kører med et lavere dæktryk, hvilket også forbedrer komforten

Rullemodstand

I snakken om falder ofte på dækkets rullemodstand. Rullemodstand beskriver den energi, der går tabt, når cykeldækket roterer rundt på en overflade. Årsagen til energitabet, er den deformation der opstår i dækket i kontakt med underlaget.

Indenfor cykling gælder det altså om, at cykeldæk ruller så let og uhindret som muligt. Cykelrytteren har i modsætning til en bil begrænset fysisk kraft – eller muskelkraft, som jo skal anvendes så effektivt som muligt.

Som beskrevet i afsnittet om dækkets opbygning, har dæk med høj TPI og tyndere slidbaner en tendens til at være mere smidige, hvilket gør at de har lettere ved at deformere. Det betyder, at mindre energi går tabt og rullemodstanden nedsættes – altså lav rullemodstand.

Billede af bagdæk på racercykel

Dækkets gummiblanding har også noget at skulle sige i denne sammenhæng, og hver dækproducent sin egen hemmelige opskrift, som bl.a. lover holdbarhed, lav friktion, smidighed m.m.

Punkteringsbeskyttelse er en faktor, som også påvirker rullemodstand. Beskyttelsen ses ofte som et ekstra lag under slidbanen og i form af en beskyttelse på siderne af dækket, og dette påvirker både vægten og dækkets evne til at deformere negativt.

Her kan man forsigtigt konkludere, at hurtige dæk er en kombination af en smidig karkasse, en tynd slidbane og en gummiblanding med lav friktion. Ulempen herved er så nedsat punkteringsbeskyttelse og kortere levetid.

Punkteringsbeskyttelse

For langt de fleste er punkteringsbeskyttelse et brændende ønske. Vi hader simpelthen at punktere.

Hvis du ønsker punkteringsbeskyttelse, skal du gå efter et kraftigt dæk, som har et indbygget indlæg, der kan beskytte dækkets slidbane samt beskyttelse af dækkets side walls (siderne), som beskytter mod skarpe genstand og snit i dækket.

Mange dækproducenter har udviklet deres helt egen punkteringsbeskyttelse. F.eks. Continentals Vectran beskyttelse, som er et stærkt syntetisk fiber, der ligger som et spindelvæv inde selve dækket. Vectran findes fx i det anmelderroste helårsdæk Grand Prix 4-seasons.

Racerdæk med høj punkteringsbeskyttelse er ofte tungere end normalt, og dækkene kan godt virke stive, hvilket øger dækkets rullemodstand.

Læs mere om punkteringsbeskyttelse hos cykelmotion-online.dk

Størrelse og bredde

Diameter

Langt de fleste racerdæk er 700c som refererer til den ydre diameter på et oppustet dæk. Men dækket passer også til 28 tommer og også til 622 mm, som er den reference man ofte ser printet på siden af dækket.

Dækbredde

På racerdæk er bredden opgivet i millimeter, og her rangeres der fra dæk på 19 mm helt op til 32 mm.

For 10 år siden kørte alle med 23 mm dæk, men i takt med at teknologien er blevet bedre, har man taget bredere dæk i brug og nu er 28 mm efterhånden standard på de cykler, som ruller ud af cykelforretningen.

Tendensen er dog, at rigtigt mange kører med 25 eller 26 mm dæk, som giver mærkbare resultater i forhold til det gamle 23 mm.

Se alle 25 mm racerdæk i shoppen

Billede af dæk på en racercykel

Bredere dæk er hurtigere

Hvis vi skal springe direkte ind i videnskaben, så påpeger tests, at når man kører med dæk på henholdsvis 23 og 28 mm med det samme tryk, så vil de to dæks kontaktflader med asfalten være lige store. Men de vil flade ud på forskellige måder.

Det brede har en kortere kontaktflade med vejen end det smalle dæk, og det mindsker deformationen af dækket, hvilket altså reducerer rullemodstanden.

Kort sagt: Det bredeste dæk med det laveste dæktryk er altså hurtigst. Læs mere i artiklen ‘Bredere dæk giver lavere rullemodstand end smalle’ på ing.dk.

Fordele

  • Lavere dæktryk
  • Bedre styregenskaber, vejgreb og kontrol over cyklen. Øget sikkerhed.
  • Lavere rullemodstand og derved en højere gennemsnitshastighed.
  • Færre punkteringer

Ulemper

  • Forøgelsen af cyklens vægt kva tungere dæk og slange (hvis ikke du kører tubeless)
  • Nedsat aerodynamik
  • Brede dæk er “for store” og ikke altid kompatible med din cykels geometri.
  • De brede dæk kan virke klodsede og ikke særligt “Raceagtige”

Er din racercykel klar til et bredere dæk?

Det vigtigste er, at din cykel kan håndtere et bredere dæk. Dels skal du sikre dig, at din ramme har “plads” til et større dæk. Her skal der være plads ved sadelstræberne bagtil og ved forgaflen. Cyklens bremser kan også være en “show stopper”.

Bredden på fælgen kan også blive et issue, når du går op i bredde og hvis du kommer fra 23 mm, er det langt fra alle fælge, som kan håndtere et 28 mm dæk. Mange vil opleve, at et bredt dæk godt kan monteres på en smal fælg, men check om dit hjul er kompatibelt, så du kan få fordelene ud af bredden.

Rettigheder til billeder brugt i denne artikel tilhører: cykelmotion-online.dk, Dmitrii Vaccinium, Zoltan Tasi, Mattia Cioni og Matt Saling