I denne artikel vil vi prøve at kaste lidt fakta over 5 af de største myter om cykeldæk, og finde ud af, hvad der er sandt eller falsk, når det kommer til fakta om cykeldæk til racercykel.
1. Er dækmønster afgørende for, hvor hurtigt et cykeldæk kan køre?
Dækkets slidbane udgør kontaktpunktet til vejen eller underlaget. Slidbanen har forskelligt mønster afhængig af dækkets formål, og det er udviklet på en gummiblanding, som varierer fra producent til producent.
Læs også: Test af cykeldækket Schwalbe Pro One TL Easy
Selve slidbanen dvs. der hvor dækket er i kontakt med vejen har sjældent et mønster på de hurtige dæk fordi, at der mellem kontaktfladen til og vejen skal være så lidt friktion som mulig. Derimod kan man opleve, at der kan være et mønster i dækkets sider, som skal øge dækkets greb i svingene. Men det er ikke alle dæk.
Man siger, at et hurtigt dæk er ”blødere” og mere elastisk i sin opbygning. Hurtighed ligger ikke i dækkets mønster, men i en kombination af en smidig karkasse, en tynd slidbane og en gummiblanding med lav friktion. Ulempen herved er så lavere punkteringsbeskyttelse og kortere levetid.
Læs mere om hvordan du finder det bedste racerdæk her
2. Beskriver TPI dækkets punkteringsbeskyttelse?
Nej. TPI (treads per inch) beskriver, hvor mange individuelle tråde, der krydser gennem en kvadratcentimeter af et enkelt lag af dækkets karkasse – altså hvor tæt materialet i dækkets ”skelet” er vævet.
Cykeldækkets karkasse udgør flere lag af vævet materiale f.eks. nylon, mens det i dyrere dæk kan forekomme, at man bruger silke eller bomuld. Er du interesseret i at vide mere om punkteringsbeskyttelse, kan du læse artiklen her
3. Er smalle dæk de hurtigste cykeldæk?
Det er en forældet antagelse, at smalle dæk er de hurtigste.
Smalle dæk har ikke så stor vindmodstand, men de seneste undersøgelser viser, at dæk på henholdsvis 23 og 28 mm med det samme tryk, så vil de to dæks kontaktflader med asfalten være lige store. Men de vil flade ud på forskellige måder.
Det brede dæk vil flade ud på tværs af vejen, mens det smalle dæks udfladning vil være mere ellipseformet langs dækkets egen længde. Dermed bliver kontaktfladen til asfalten længere, og rullemodstanden større på det smalle dæk.
Konklusionen er derfor, at det bredere dæk har lavere rullemodstand. Læs mere om smalle og brede racerdæk i artiklen her
4. Der er ikke forskel på sommer og vinterdæk til cykel!
Jo, der er forskel på almindelige dæk og vinterdæk.
I modsætning til de slanke og lette sommerdæk uden dækmønster, er helårsdækkets profil designet så det sikrer et godt vejgreb i særligt sving og leder vand væk fra dækket. Vinterdækket er udviklet til især at håndtere våde veje – også når temperaturen når frysepunktet.
Læs mere om vinter- og helårsdæk i artiklen her
5. Tubeless er hurtigere end cykeldæk med slange!
Der er noget om snakken. At køre tubeless handler kort og godt om, at køre uden slange i dækket – ganske ligesom din bil.
Når du kører tubeless, slutter dækket helt tæt til fælgen, så når du pumper dit dæk, ryger den direkte ind i dækket. Derefter sprøjter man flydende væskestads kaldet sealant ind dækket, som skal forsegle og lukke eventuelle huller indefra. Det øger punkteringsbeskyttelsen.
Du kan køre med et lavere dæktryk med tubeless. Det giver et bedre vejgreb og lavere rullemodstand og dermed højere fart.
Du får også et lettere dæk idet, du slipper for en slangen. Men alt er relativt, da den sealant du sprøjter ind selvfølge også vejer lidt.